Det Blide Tryk
  • Behandlinger
    • Kranio Sakral Terapi
    • Stress Release
    • Stress Release med Access Bars
    • Spinal Release
    • Spinal Release med Access Bars
    • Organ Release
    • Organ Release med Access Bars
    • Face Release
    • Access Bars
  • Yoga
    • Blid onsdagsyoga
    • Restorativ yoga
  • Tidsbestilling
  • Priser
  • Om
    • Persondata
    • Nyhedsbreve
    • Sagt og skrevet
  • Kontakt
Detaljer
11.Nov

Efterårsnyt fra Det Blide Tryk

Siden sommerferien har jeg haft travlt med masse forskelligt, og diverse 'nyheder' har hobet sig lidt op, så her får du et lille nyhedsbrev med det mest presserende:

RAB i Kranio Sakral Terapi

Jeg er blevet RAB godkendt i Kranio Sakral Terapi (KST). RAB står for Registreret Alternativ Behandler, og det er din garanti for, at jeg er eksamineret og opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav. Du kan læse mere om RAB-ordningen her: Hvad er RAB?

Jeg er stadig i gang med at videreuddanne mig indenfor Kranio Sakral Terapi og har netop været på kursus i ansigtets åbninger for forbedring af tale, vejrtrækning, syn og kæbe-, næse- og mundhulefunktioner. Jeg fortsætter med min videreuddannelse til januar, og derfor gælder min uddannelsespris på KST-behandling for kr. 455,- også stadig.

Betaling med kort

Det er blevet muligt at betale med kort i klinikken - i hvert fald hvis det er et VISA eller Mastercard. Det er Vipps MobilePay, der stiller en løsning til rådighed, hvor du ved at holde dit VISA eller Mastercard op mod min telefon kan betale for din behandling og evt. få tilsendt en kvittering til din emailadresse, hvis du ønsker det. Du kan selvfølgelig også betale på vanlig vis med MobilePay, bankoverførsel eller kontanter.

Parkering ved Sundhedshuset

Parkerer du bag ved Sundhedshuset, har du automatisk en times gratis parkering fra du kører ind på pladsen og til du kører ud igen. Din nummerplade registreres automatisk (kamera) ved indkørsel og udkørsel - du skal altså ikke sætte parkeringsskiven. Du kan få to timers gratis parkering ved at registrere dig via QR-koden til venstre for hovedindgangen, på opslaget i venterummet på 1. sal eller inde hos mig i klinikken (jeg hjælper dig gerne, du skal bare kunne din nummerplade) - og det er tids nok at gøre det, inden du kører ud. Men jeg anbefaler, at du registrerer dig hver gang - også selv om du forventer at kunne klare dit besøg på mindre end en time - så er du nogenlunde sikker på ikke at få en kedelig hilsen fra parkeringsfirmaet.

Moms på yoga, nej tak

Undervisning i yoga, fitness, dans m.m. har indtil videre været fritaget fra moms. Men fra 1. januar 2026 skal al undervisning i yoga (og anden bevægelse/træning), der ikke er i foreningsregi, pålægges 25% moms. Det er en pæn slat penge, der skal lægges oveni prisen for f.ek.s et yoga-klippekort.

Den eneste gode nyhed i den forbindelse er, at man er undtaget, hvis den samlede årlige (momspligtige) omsætning ligger under 50.000 kr. Jeg har regnet lidt på det, og det kan jeg godt holde mig under med det lille yogahold, jeg har nu. Så indtil videre fortsætter jeg med Blid onsdagsyoga til samme priser, som pt. - og krydser fingre for, at der kommer en lavere momssats på et tidspunkt.

Du kan støtte et borgerforslag for at bevare momsfrihed på yoga, fitness, dans mm. her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-21552

Husk mulighed for venteliste til yoga

Mere yoga: Der er kommet godt gang i tilmeldingerne, og det kan betyde, at du ikke altid kan booke plads på de ønskede onsdage. Sker det, at du ikke kan finde en ledig plads til en bestemt onsdag, kan du komme på venteliste.

Send mig en mail (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) eller en SMS (tlf. 30227528) med dit navn, den dato du gerne vil på venteliste til og evt. om du helst vil kontaktes pr. mail eller SMS, så sætter jeg dig på ventelisten. Der kommer ofte et eller flere afbud op til dagen, og står du på ventelisten, vil jeg kontakte dig og høre, om du er interesseret i pladsen, hvis den bliver ledig. Du er ikke forpligtet til at tage mod pladsen.

Det var vist det for denne gang - jeg skriver igen med en lille julehilsen om et par uger.

Kærlig hilsen

Efterårsblad

Nyhedsbreve

  • Efterårsnyt fra Det Blide Tryk
    Efterårsnyt fra Det Blide Tryk
    11/11 2025
  • Yoga efteråret 2025
    Yoga efteråret 2025
    15/08 2025
  • Sommerferie og prisstigning
    26/05 2025
  • Forårsnyt 2025
    13/03 2025
  • Julen 2024
    26/11 2024
  • Sommerferie, yoga m.m.
    30/06 2024
  • Nye tider
    23/01 2024


Det Blide Tryk
Allerød Sundhedshus
Allerød Stationsvej 10
3450 Allerød

Tlf.: 30 22 75 28
Mail: karen@detblidetryk.dk

CVR: 34408335

Bank: 8401-1032863
MobilePay nr. 88942

 Facebook

Her finder du mig:

Kort

Persondata (GDPR)

Nyhedsbreve

Om